Om Racen

 

 

niki

Racens oprindelse fortaber sig i en fjern og dunkel fortid, men mange mener, at racen
måske skal føres helt tilbage til Østens små tempelhunde. De er set på malerier helt tilbage til 1300-tallet, men især i 1500-tallet malerkunst, ses den jævnligt afbildet sammen med fyrstelige personer. Den vandt bl.a. indpas ved det Polske, spanske, italienske, engelske, svenske, og endog det danske Hof , men først og fremmest det franske.

Papillonen er en lille skøde hund der måler omkring 28 cm over skulderen. Det "rigtige" navn for den er den kontinentale dværgspaniel. ,. Raceren gennem århundreder, yndlingshund ved det franske hof for Ludvig d. 14's raffinerede hofdamer og for de kongelige børn, kendt fra de samtidige malerier af kongelige personer. Kom for alvor til Danmark i 1956, og har nu endelig fået rigtig fodfæste En papillon er en lille hund, aldrig dværgagtig, men med alle en stor hunds kvaliteter! Den er munter, venlig, intelligent, godt selskab for både unge og ældre. 

Der findes to "udgaver" af denne race, papillonen og phalénen. Den eneste forskel på disse hunde er ørestillingen. Hos papillonen er ørene oprejst, hos phalénen ligger de ned ligesom hos andre spaniels. Phalénen er den der ligner den oprindelige hund mest, det er dog først for omkring 100 år siden de fik separate navne, indtil da gik de under fællesbetegnelsen papillon. De har fået deres navne efter deres ørestillinger, papillon betyder sommerfugl, og når man ser silhuetten af en papillons hoved forstår man hvorfor, ørene ligner grangiveligt vingerne på en sommerfugl. Phaléne betyder natsværmer, og den har ligesom papillonen fået dette navn fordi ørestillingen i silouet ligner vingerne på en natsværmer. Racen (dengang med hængeører de oprejste kommer til senere) var meget populær ved hoffet og blandt de adelige, specielt i Frankrig. Marie Antoinette var stor beundrer af racen og det siges at en papillon fulgte hende helt op til gilloutinen, hvor hun rakte den til bødlen inden hun knælede for kniven.  Den franske revolution gjorde stort indhug i racen, og for at redde den fra udryddelse blev den krydset med en eller to andre racer. I dag ved vi ikke hvilke, men vi ved det er derfra de oprejste ører stammer fra, hvorfra spekulationerne om krydsning med dværgspids stammer.

Papilloner er kvik, opmærksom og glad for at lærer og kan blive en dygtig agility hund. Den samarbejder gerne og er nem at opdrage. Den har en stor personlighed i en mindre krop, den mener dog ikke selv at den er lille. Højden er ca. 28 cm. for begge køn. Den vejer mellem 1,5 og 5 kg.

Begge varianter er yndefulde mini-hunde, elegante og livsglade

Med hensyn til pelsen, er racen i en klasse helt for sig selv. Pelsen er glansfuld og silkeglat - uden underuld! skal ikke klippes eller trimmes, danner kun sjældent besværlige knuder - den skyr  snavs og smuds, der simpelthen falder af, når pelsen tørrer. - På grund af sin nylon-agtige struktur er den såre nem at børste ren. Den er let at vaske - så ofte man ønsker det - lugter aldrig af "våd hund", da huden ikke indeholder fedtkirtler som andre hunde - derfor virker pelsen altid tør og lækker. Da hunden som nævnt ingen underuld har der skal fældes forår og efterår - og på alle andre tidspunkter! - er fældningen meget beskeden, og de lange silkehår er uhyre lette at fjerne.

Hver hund er noget helt for sig selv, der er ikke to, der er helt ens. De findes i et utal af farve- og aftegnings variationer.  Man foretrækker at hunden er overvejende hvid med farvede gylden/hvid til sort/hvid.  aftegn. 
Uanset pelsfarve skal øjenrande/snude/læber være sorte, øjnene skal være så mørke som muligt.

 Den Kontinentale Dværgspaniel er HUND hele vejen igennem - sådan foretrækker den det selv! Det er hunden, der kun tager en lille plads  i rummet, men en meget stor plads i ens hjerte! Den vil elske og beskytte sin ejer og sine egne, så længe den lever.